Spiret paa Svenstrup Kirke.
Historien om dets tilblivelse.
Uddrag af præstegårdsprotokollen (Anno 1934)
Hvor tidligt der er bleven tænkt paa at pryde Svenstrup Kirke med et Taarn, lader sig nu om stunder vanskeligt afgøre. Det er meget sandsynligt, at Bygningen af Kirketaarnet i Havnbjerg og Reisningen af Kirkespiret i Egen har givet Provst Schmidt,
(Sognepræst her fra 1871 – 1900) Tilskyndelse til af Kirkens Overskud hvert Aar at oplægge et Fonds til dets udførelse.
Der var et stateligt Fonds samlet sammen da Pastor Riis tiltraadte Embedet i 1901, men Pastor Riis og med ham Kirkeforstanderskabet, saa anderledes paa Sagen.
Kirken trængte langt mere indvendig end udvendig. Og derfor anvendtes de forhaandne Midler til at lægge et nyt Bræddegulv i Kirken og Kor, til at forsyne Kirken med helt nye tilsvarende Stolestader, til at anlægge Centralvarme og at male Kirkens Pulpiturer. Dertil gik de opsparede Midler – og heldigt var det, thi derved blev Kirkens Indre meget smuk.
Så var Tanken om et Spir, henholdsvis et Taarn inddraget. Kirkens Kapitaler svandt ind under Inflationen. Sognebørnenes Formue iligemaade.
At tænke paa et Taarn, paa et Spir, var i manges Øine ligefrem Synd. Hvor kunde man i disse trange Tider tænke paa den Luxsus at opføre et Spir. Der var kun faa der tænkte som saa: netop i disse Kritiske Tider, hvor saa mange grebes af en uhyggelig Nydelsessyge, kunde det netop være paa sin Plads, at reise en Tagrytter, som en Finger der skulde ved at pege opad, drage Hjerterne opad i stedet for nedad i disse økonomisk så svære Tider.
Det var paa min Fødselsdag – da en Del Venner var forsamlede, at jeg søgte at sondere Stemningen. Aften Debat, som saa let kom i Gang, blev der af de Tilstedeværende en Tegning paa Bidrag til Spirets Reisning. Det saa langt fra saa haabløst ud, som mange tænkte. Der var i det mindste et Grundlag til at arbeide videre paa og det des mere da en anonym, i Hovedstaden stillede med en smuk Gave paa 500 Kroner.
Gaverne, som tegnedes paa min Fødselsdag var Naturalier af Landmænd. Gaver af Biavlere i Honning ect. ect. Den som bygger et Hus må beregne Omkostningerne. Reisningen af et Kirkespir maa ingenlunde blive en Fiasko, den maatte tvært imod samle hele Sognet, Befolkningen om sig.
Museumsinspektør Raben var mig en trofast Hjælper i det forberedende Arbeide. Vi reiste sammen til Hørup og Tandslet, i hvis Tagryttere vi syntes at have et Par passende Forbillede. Hr. Raben maalte op og tegnede. Og en Tegning af hans Haand: Svenstrup Kirke med Taarn paa, hængtes op i Vaabenhuset som en Reklame for Spirets Reisning.
Imidlertid anlagdes en Sparekassebog med de 500 Kr. som Grundstok og Kapitalen voxsede i Aarenes Løb, med større og mindre Gaver. Det var alligevel rørende at se med hvilken Interesse en stadig voxsende Kreds af Sognebørn omfattede Spirets Reisning.
Der blev flere Haandværkere spurgt om Omkostningerne saavel med Hensyn til Tømmerarbeidet, Kobberets Levering og Paalægning af samme. Og da jeg saa kom til klarhed over, at Reisningen laa inden for Mulighedernes Grændser, da gjaldt det at appellere til Sognets Offervillighed ved en Basar.
Der maatte tages et ordentlig Tag. Det var alle Kirkespirets Venner klar over.
Der blev betids bekjendtgjort: Basar til Reisning af Kirkespiret. Og mange Quinders hænder fik travlt. Den 17. september 1933 holdtes den i Svenstrup Forsamlingshus, efter en meget vel besøgt Gudstjeneste som holdtes af Provst Bering.
Det strømmede ind med Gaver fra hele Sognet. Musæumsinspektør Raben havde samlet i Aar og Dag og sendte et Utal af værdifulde Tegninger og andre Ting. Hr. Grosserer Carl Hansen – København – Søn af Grosserer Hans Hansen, Nordborg Slot – sendte fra sin Forskningsanstalt en Mængde fine og nyttige Ting. En 88 aarig gammel Enke – Fru Hanna Knudsen, Moder til Husflidslærer Hans Knudsen – sendte som første Gave en selvlavet Forlægger og fra hvert et Hus kappedes man om at sende Gaver.
I Erkjendelse af at det gjaldt et afgørende Slag overtog jeg personlig Salget af 1200 Lodder a´ 0,50 Kroner. Jeg gik fra Hus til Hus og Salget gik strygende, saa mine Medarbeidere i Svenstrup og Hjortspring paa selve Basardagen kunde melde: Alt udsolgt.
Tombolaens Numre var udsolgt da jeg fra Kirken naaede ned til Forsamlingshuset. Og ligeledes Karpedammens mange Herligheder. Der kunde meget godt have været flere hundrede Numre baade til Basar og Tombola. Men saa var der maaske bleven nogle Numre tilbage. Nu var alt udsolgt, et Bevis hele Sognet havde gjort Basaren og dermed Kirkespirets Reisning til sit Anliggende og med en sjælden Enighed stillet sig ved sin Præsts Side. Den stærkt Besøgte Gudstjeneste med Pastor Bering´s varme Vidnesbyrd gjorde sikkert Hjerterne varme for Sagen. Og hvor varme de var blevet, derom bar Basarens smukke Forløb, Vidnesbyrd.
Der kom foruden Basarindtægten enkelte større Gaver, saaledes fra Slagtermester Hans Andresen 100 Kr.; forhenværende Smedemester Hans Schmidt og hans afdøde Søster Frk. Kathrine Schmidt som begge omfattede Kirkens Udsmykning med største Kjærlighed og med levende Interesse – 50 Kr. Hoteleier Christensen Sønderborg, barnefødt i Svenstrup, 20 kr. Af mine Slægtninge fik jeg 50 Kr., af en i sagen meget interesseret Københavnsk Dame, foruden et meget stort Haandarbeide. Desuden gav Hr. Musikhandler Jørgensen, barnefødt i Stevning 100 kr. Saa der indkom ved Basaren incl. disse Gaver over 1000 kr.
Jeg haabede at kunne interessere nogle særlig velsituerede Personer, som havde Forbindelse med Præstekaldets forrige Indehavere eller med selve Sognet, men det lykkedes ikke. Dog udnyttede jeg mine personlige Forbindelser med Telefondirektør Johannsen, København paa den Maade at jeg bad ham, som havde Forbindelse med Nordisk Kabelværk i København, at fremskaffe mig det til Tækning af Spiret fornødne Kobber til muligst billige Pris. Det gjorde han saa ogsaa. Menighedsraadet satte sig saa i Forbindelse med Arkitekt Mundt Sønderborg, som af den med Kirkebygnings Tilsynsførende Myndighed var særlig bleven anbefalet.
Arkitektens Tegning fraveg Hr. Musæumsinspektør Rabens Tegning og bød noget helt nyt i Tilknytning til Kirkens romantiske Vinduer og Gavle. Den fandt Menighedens Godkendelse.
Omkostningernes Overslag stillede sig saaledes:
Tømmerarbejde 1455 Kr.
Murer 50 ”
Kobbertækning, excl. kobber 900 ”
Smedearbejde 100 ”
Arkitekt 350 ”
i alt: 2655 Kr.
Dertil Kobber incl. Fragt.
Det betød jo en Overskridelse af Indtægterne men Arkitekten fortrøstede os med, at Priserne kunde dale ved selve Licitationen.
I Svenstrups præstegårdshaves læbælte-plan til 1812 stod der en mængde ege, som præsten fredede. Statsskovfogeden i Nygård Hr. Angelo sagde: til skade for selve trævæksten, thi enkelte begyndte at blive toprådne og gik ud, så fældningen fulgte af sig selv. Gentagne gange har samme anbefalet at fælde, men forgæves. Så sagde han engang til mig: Gør De det ikke, så gør Deres efterfølger det. Og han vil få mange penge for træet. Det gav udslaget. Hverken jeg ei heller min eftermand skulle beriges. Hvad så om træet kunne bruges til det projekterede kirkespir. Træerne i læbæltet blev omhyggeligt mønstrede og udviste af Statsskovfogeden. Efterset sandsynligt skøn, altså forstandsmæssigt som blev fastslået af Bygmester Knudsen.
Gavn til min store glæde, de bedste træer var altså blevne stående i Haven. der fældedes i stammer fra præstekaldets skove blev opsavede og tømrede til kirkespirets tømmer.
Det blev altså egetræstømmer i stedet for fyrretræstømmer og dermed blev husbukkefaren straks udelukket. Og med at præsten leverede af haven og menighedsrådet af præstekaldets skov tømret, sank tømmerarbeide fra 1455 kr. til 1300 kr. under den betingelse at træet skulde leveres til tømmerpladsen og afhentes der igen. Og den forpligtelse kunne man lettelig får ind på, da sognets bønder viste en enestående beredvillighed til at kjøre.
Tømret kørtes til Guderup af Chresten Madsen, P. Wrang, H. Petersen i Stevning, F. Jacobsen Møllegaard, J. Skov Skovgaarden, Nyemand Toftegaard, Claus Good Himmark, Frederik Frederiksen Himmark, Jørgen Clausen Tårup.
Under Niels Good Klingbjerg og Fr. Frederiksens energiske ledelse og de flinke karles villige haandsrækning blev 8 vogne jutugt læssede og i et opsigtvækkende tog kørte de 8 vogne til Guderup.
Den følgende dag og dagen derefter fulgte Christen Christensen Svenstrup, P. Bonde Taarup, J. Jørgensen Taarup. Alt kunde læsses saa hurtigt, kunde vi ikke mindst takke Jens Knudsen for som havde stikket Karl og hest til rådighed, til at slæbe stammerne ud af haven.
Tømret kørtes tilbage fra Guderup af Nyemand fra Hjortspringkobbel, Krenzen Hjortspring, Witzke Solbjerggaard, Jacobsen Holtegaard, Møller Stevninghjørn, og mange andre erklærede sig spontant rede til at kjøre.
Tak, Tak, hjertelig Tak.
Paa den maade faaer spiret samme tømmer som kirken.
En konkurrence mellem to Nordborg – blikkenslagere – de Sønderborger være alt for dyre, dem måtte vi strax se bort fra – endte med at kobbertækningen overdroges til Sigel Nordborg og det for 384 + 42 kr. i alt 426 kroner.
Det var jo Meningen at gøre Sognets Haandværkere Part i arbejdet. Det skete saaledes at Bygmester Knudsen Guderup og Tømmersvend Brodersen Svenstrup i Fællesskab overtog arbejdet.
Til Tægningsarbeidet maatte udensogns arbeidere indkaldes.
Jernarbejdet i Jernstangen, Fløjen, Korset overdroges til Smedemester Jensen Svenstrup.
Arbeidet skulde have været paabegyndt strax efter påske. En forsinkelse indtraf, Tømmermændene var optager et andet sted. Og da der saa skulde begyndes, opdagedes der over afdækningen af loftet, at Nordenden af to bjælker var ikke saa lidt defekte. Jeg telefonerede strax til arkitekten som anbefalede os at lægge nye bjælker op imod de gamle og skare de nye og gamle sammen. Var det ubehageligt at det kim saaledes, var det tillige kostbart, især da der var arbeidet med indlæggelsen af bjælkerne skete det ubehagelig, at gipsloftet derunder, da netværket var rustet op styrtede med, heldigvis uden at gøre videre fortræd.
Efter at der var bødet paa disse skader, blev alt tømret heist op paa loftet. Det saa når jeg tænker paa de svære bjælker meget farligt ud, men takket være tømmerfolkenes forsigtighed gik det udmærket. Det varede ikke ret mange dage, saa brød man igennem taget. Og det kunde sees hvor bredt taarnet ville blive. Og sikkert skred tømmermændene fremad med deres arbeide, saa efter godt 14 dages arbeide stod det der rede til at iklædes sit kobberklæde. Det var vi alle sammen klar over: der bliver ingen taarnindvielse til Pinse. I gamle dage naar taget have været utæt der er løben vand med ad spærrene, er bleven staaende åaa bjælkene. der har dannet dog orme og paa den maade er de store huller i bjælkerne
Der holdtes den Mai 1934 om eftermiddagen kun 2 reisegilde. Menighedsraadet tog del og en kreds af særligt interesserede, degn Jensen mødte med skolebørnene, som saa syntes han ikke skulde gaa glip af dette sognehistorisk saa betydelige øieblik, at se taarnet blive sat op paa kirken. Saa det blev alligevel en anselig kreds, der istemte til begyndelse: Deilig er jorden og sluttede med: Nu takker alle Gud. Jeg bragte en krands, den eneste som heistes, og holdt en lille tale om taarnets maal og med. Derefter fulgte Menighedsraadet og Haandværkerne. Så ned i Præstegaarden til en hyggelig kaffe.
Derefter tog saa Blikkenslagermester Siegel fra Nordborg fat paa sit møisommelige arbeide. Det kan jo nok siges at det skete under en heldig stjern. thi ikke regn, men kun kulde tvang dem til at forlade deres luftige arbeidsplads. det gik langsomt men jævnt fremad, og det var jo det der skulde til for at faa et arbeide ud af det, som arkitekten kunde godkende og kunde tjene til den unges blikkenslager renommé og til selve taarnets gavn.
Den til kroning af taarnets bestemte, af Smedemestrene Jensen Svenstrup og Holger Jensen Stevning forfærdigede Jernstang med kugle, vejrhane og det kneisende kors var iklædt kobber, udstillet på Nordborg dyrskue i 1934 og vagte betydelig opsigt. En god reklame for den unge mester.
Så kom dagen da tømmerfolkene atter måtte træde til forhøie stilladset for at sætte denne jernstang med tilbehør paa. Det hele gik saa stilfærdigt, som vel muligt. I denne luftige høide
vi øienvidner paa jorden saa til i aandeløs spænding hørte vi beboernes uforknytte: Det kan vi sagtens. Og da alt var færdigt til at lades ned paa træbjælken, for der at skrues fast, da gik det sagtens. Og det skete paa Valdemarsdagen den 15 Juni 1934 at Svenstrup kirkes Spir blev kronet med korset og Siegel kunde lægge sidste haand paa værket.
Jeg syntes at der skulde nedlægge en skrift vedrørende oprindelse af spret i Kuglen. Jeg skrev med kinesisk tuch paa pergament og lagde det i en flaske, som blev lukket til, indsvøbt i Lærred for at den ikke skulde få i stykker under anbringelsen. Og nu kan kommende slægter læse om hvorledes Taarnet kom i stand i det Herrens aar 1934.
Endnu stod stilladset omkring Taarnet saa det ikke traadte frem i sin fulde skønhed. Men da det faldt – ja inden det faldt, kunde jeg ikke lade være med at telefonisk at sende arkitekten men hjerteligste hilsen og tak. og jeg kan nok sige det var med en varm tak og som hjertensglæde jeg udbetalte til ham hans arkitektsalær.
Hvor tager taarnet sig prægtigt ud. Der begyndte især om Søndagen en hel valfart op til kirken, for at se det. Der blev pyntet paa kirkens omgivelser: Klokketaarnet blev malet ligesaa, Brændselskælderens beton og træværk, de forskjellige tilgangsdøre til kirken. Stevning kiekestalde blev hvad de for resten haardt tiltrængte, tækkede. Ligesom W.C. og Ligvognsskurets tag og porte. Havde vinduerne faaet, saa var da hele kirken baade indvendig og udvendig blevet kalket, alt i bedste orden, men det sidste naaedes ikke.
Med reisningen af jernstangen og tilbehør troede jeg nu var der ro omkring kirken. Men nu, da satte tømmerfolkene for alvor ind, thi det gjaldt en glædelig overraskelse, næmlig en adgang til spiret fra kirkens lift, som ikke var forudset i opførelsen. Bygmesterne maa have anset det for nødvendigt og ønskeligt og derfor lavet denne adgang, efter hvis fuldførelse de drog ganske stilfærdigt bort.
Så blev der ro i Kirken. Taarnet stod der som særlige andelskavere i dets reisning vilde vi Præstegaarden have al den glæde af det, vi kunde faa. Og derfor maatte de store linde ofre en del af grenene, som Peter Jensen huggede af. Og hvilken betagende udsigt fra vor stuer op til Taarnet og igen fra Kirken ned til os, vel kønnest derop, naar aftensolens glans forgyldte det nye kobber, saa Taarnet skinnede, som det bare guld. Hvor lidt ønskede jeg at en pensel skulde holde fast i trækronernes grønt, Murenes hvide og Spirets guld. Men ingen kom, som kunde gøre det! Saa gjælder det at holde dette syn, dette herlige billede fast i tankerne, indtil efteråret berøver træets hoveds grønt, regn og storm fordunkler, murenes hvidt, regn berøver kobberet dets gyldne glands.
Hvem der staar paa gaardspladsen og ser op til taarnet, maa uvilkaarlig tænke paa Uh-lands: Skoben flaget fra ragalla…og set fra vor sydlige siddeplads i haven møde vi over Trækronernes top, Spiret, og man kunde saa godt tænke sig, deroppe ligger en stolt borg med Taarn.
Hvilken af de to udsigter skal jeg give fortrin, jeg ved det ikke, men et ved jeg, at naar det gælder udsigten til Taarnet, da kommer de som har den lykke at bo i Præstegaarden ikke til kort, tværtimod. Gid de saa ogsaa altid maatte forstaa kirkespirets tavse men saa alvorlige prædiken: Sursimcorda! Opnaar hjerterne!
Mit liv har ikke været rigt paa ydre festligheder. Tanken om at lade denne festlighed, Spirets overgivelse til Svenstrup Menighed, gaar ganske stille af, var oprindelig der. Men der sloges til lyd for en festlighed og det i større stil. Der besluttedes at byde saa mange, som den store sal kunde rumme, og det var rigelig (40)
Biskop Ammundsen og Frue blev bedt og sagde ja. Provst Bering blev ligeledes bedt man sønnens pludselige sygdom forhindrede Provstinden i at komme med. Menighedsraadets skovmedlemmer nemlig de Hr. Hr. Sandersen, Christensen, Hans Petersen, Bork, Clausen, Good, alle med fruer. Peter Jensen var forhindret idet han med sin hustru tog del i Maseliesborg Monuments indvielse. Arkitekt Mundt og hustru, Musæumsinspektør Raben og hustru, Bygmester Knudsen og Hustru, Tømmersvend Brodersen og hustru, Blikkenslagermester Sigel og hustru, fhv. Kirkevældeste Danebrogsmand Jacob Schmidt fhv. Menighedsraadsmedlem Jens Hansen og hustru, Bankbestyrer P. Rigelsen og hustru, Førstelærer Organist Jensen og hustru, Lærerinde Frk. Espensen, Førstelærer Jørgensen, Lærerinde Frk. Horne, Smed Jensen. Frk. Hjeds og Mansi Thoms og jeg i alt 41 personer.
Festgudstjenesten i Kirken, som havde samlet fuldt hus, var begunstiget af herligst veir. Jeg prædikede først over 1.Petr. 2 4-10 Derefter talte Biskoppen over dagens evangelium 2. Fertrække. Til sidst talte Provsten over Davids Palmerne.
Prædikernes grundtone var Takken og glæden over det smukke Spir. Efter gudstjenesten havde jeg den glæde at forevise Bispinden Kirkens indre udsmykning. Efter at Degnen havde taget et billede af de amterende geistlige, gik vi til Præstegaarden, hvor imidlertid alle gæster havde samlet sig i det herlige sommerveir i den stopfyldte have.
Det var meget smukt at se de festligt pyntede borde i salen, men skønnere var det da salen var fyldt med gæster. Der var fra begyndelsen af feststemning baade hos gæsterne og værterne, Spiseordenen var: 1.Asparessuppe, 2. Tungeragout med butterdeigsnitter, 3. Kalvesteg med grøntsager, ærter, gulerødder, blomkaal, bønner, og compotter, 4. Dessert, Ferskenbudding med makroner og flødeskum. Der blev rakt rødvin (alkoholfrit) øl og sodavand.
Efter at jeg havde budt velkommen, var ordet frit. Og denne frihed benyttedes paa den mest udtømmende maade. Biskoppen, som ligesom hans hustru og Provsten, var meget glad for at være i vor midte, talte flere gange, ligesaa Provsten. Menighedsraadsmedlem Hr. Sandersen holdt en længere tale for mig, i hvilken han tolkede menighedens tak for mit indre og ydre udsmyknings arbeide af Kirken. Ogsaa Hr. Bork talte anerkendende ord, ligesom Frk. Espersen der efter opfordring talte paa alsisk. Musæumsinspektør talte om det lange forberedende arbeide, som maatte til og som han gerne havde laant sine koner. Arkitekt Mundt for dem ham ved overdragelsen beviste tillid og takkede meget smukt haandværkerne for samarbeidet. Til at forøge feststemningen blev der af og til sunget salmevers.
Kl. 3 hævedes bordet og selskabet spredte i et par timer i den store have. Veiret var enestaaende kjønt. Man gik rundt og saa op til Taarnet og frydede sig over denne måde at krone kirkebakken paa.
Kl. 5 samledes gæsterne om kaffebordene ogsaa dette møde bar præg af glæde, en god stund sad den stor kreds i hyggelig samtale om det, der havde samle os. Saa …….
Biskoppen skulde den lange vei til Haderslev. De gav tegnet, de andre fulgtes og lidt efter lidt tømtes præstegaarden. Og vi var ene efter denne store dag, men kun skønne minder fra den.
Det var jo en skuffelse at Grosserer Carl Hansen og hustru, som havde været mine velyndere med Taarnets opførelse, ikke kunde være med dels paa grund af sygdom, dels paa grund af festligheder i deres egen familie.
Var det et stort arbeide at forberede en saadan fest, det var ikke mindre arbeide at bringe alt paa sin plads igen, men ogsaa det lykkedes.
En festlig sammenkomst tirsdagen derefter med familien Clausen Havnbjerg, Weber Nordborg, Doose Ulkebøl, Fru Jensen Gentofte, Mansi Thoms i alt 16 personer var afslutningen. Ogsaa denne fest var hyggelig med tale og sang.
Saa rækker det forkronede Taarn sine finger iveiret, Jeg er taknemmelig for at have kunnet tilskynde reisssningen. Og naar jeg nu tænker tilbage og fremad, saa takker jeg for at have turdet være med og har efter reisningen af Taarnet nu kun det ønske at fryde mig over det en stund endnu efter dets opførelse, men frem for alt at Taarnet maatte opfylde sin mission som Provst Bering i sin tale saa smukt sagde: Ogsaa stjernerne! Ogsaa vore egne hjerter!
Udgifter over Taarnets opførelse:
Bygmester Knudsen 1300,00 Kr.
Arkitekt Mundt 350,00 ”
Blikkenslager Sigel 438,00 ”
Smedearbeidet 100,05 ”
Bohme 19,80 ”
Kobberet (Skænkes af mig) 513,62 ”
Egetræstømmeret vurderes til 1000,00 ”
Omkostning over fældning 20,00 ”
Samlet udgifter 3751,47 Kr.
Indtægter til Taarnets opførelse:
- Bonde i Amerika 184,00 Kr.
Frk. Agnes Rune Stevninghus 25,00 ”
Hr. Grosserer Carl Hansen 500,00 ”
Præsten af overskuddet af præstekaldet 277,00 ” + 65,00 + 2235 Kr.
Provstiudvalgets bevilling dateret 18.XI 1936
15 Lærer Bøtzau Familie 15,00 Kr.
Lærerinde Horne 10,00 ”
Slagter Andresen Svenstrup 100,00 ”
Musikhandler Jørgensen Sønderborg 100,00 ”
Hans Smed og søster Chathrine 50,00 ”
Frk. Lundsten København 30,00 ”
Familien Frederiksen 50,00 ”
Organist Jensen 20,00 ”
Frk. Espersen, Læreinde 20,00 ”
Hertelein Christensen Sønderborg 20,00 ”
Jens Hansen 10,00 ”
Baronen i Svenstrup 700,00 ”
Mindre bidrag 56,00 ”
Rente 100,00 ”
2267,00 ”
Kneisend´ Spir, tal du om fred
til enhver som Korset bærer.
Vis du os til stadighed
Hvor velsignet Kors kan være.
Kronen Spir, tal du om trøst
Korset tynger her paa jorden.
Lær du os den himmelsk røst
Korset, seirens tegn er vorden.