Hjortspringbådens Laug stiftes.
I foråret 1991 opfordrede kommunalbestyrelsen i Nordborg kommune alle sogneforeninger til starte aktiviteter, der “kunne føre Nordborg ind på landkortet”.
I Svenstrup sogneforening blev det foreslået at udnytte, at man i sognet i sin tid havde fået udgravet Hjortspringbåden, den ældst fundne oldtidsbåd i Norden, fra 350 f. Kr.
Et offentligt møde fandt sted på Alsingergården, hvor 40 borgere deltog. Et forslag om at låne den udstillede Hjortspringbåd, der befandt sig på Nationalmuseet blev hurtigt afvist som urealistisk. En mødedeltager vidste, at Flemming Rieck netop var på besøg hos sine forældre, og han blev “tilkaldt”. Flemming kunne straks bekræfte, at et lån af båden fra Nationalmuseet ikke var muligt.
Der blev så talt om at bygge en kopi af båden og Flemming anbefalede at kontakte Søren Vadstrup fra Nationalmuseets afdeling i Brede. Denne havde på Vikingeskibsmuseet i Roskilde været “tovholder” for bygning af en sådan kopi, en kopi, der imidlertid blev lidt af en fiasko – en halv meter for smal og med “bedrøvelige” horn.
Borgermødet
Søren Vadstrup blev inviteret til et nyt borgermøde på Alsingergården, finansieret af kommunen. Her fortalte han om sine erfaringer fra bygningen af båden, hvor vanskeligt det havde været, hvilke aktiviteter der burde igangsættes, hvis man virkelig ville påtage sig et så stort arbejde og understregede, at bygning af båden kun var af værdi, hvis kopien indeholdt den nyeste tolkning af fundet.
Forsamlingen blev dog ikke afskrækket og der var almindelig tilslutning til at gå i gang. Det blev klart, at aktiviteten indeholdt mange delelementer såsom fremskaffelse af træstammer, tegninger, værksted, finanser, viden om værktøj fra den tid, den historiske baggrund osv. Folk satte sig i små grupper efter deres interesse og begyndte at diskutere mulighederne.
Mødets resultat blev, at der skulle dannes en forening med navnet “Hjortspringbådens Laug” og denne skulle organiseres i grupper, der skulle tage sig af de enkelte opgaver.
Den 3. juni mødtes vel halvtreds mennesker op på Alsingergården og lauget blev stiftet, altså nu for 25 år siden, en bestyrelse blev udpeget og en række grupper blev dannet.
1991-1994, Forberedelsen.
I løbet af 1991 arbejdede man på at finde et sted, hvor man kunne bygge båden, helst tæt ved en kyst, så man kunne sejle derud fra. Et tidligere snedkerværksted i Holm blev valgt og aftalen med ejeren, Witte, om at leje en del af værkstedet, blev underskrevet.
Konstruktionsgruppen fremskaffede tegninger fra Nationalmuseet.
Nogle skitser fra Johannessen, en norsk skibsarkitekt, der havde udført en tegning ud fra fra udgraveren Rosenbergs skitser, blev skaffet fra Oslo’s universitet.
Man udførte herefter beregninger og lavede arbejdstegninger.
Et stort beløb fra Fabrikant Mads Clausens Fond hjalp projektet fremad.
Udstyrsgruppen besøgte Nationalmuseet i København og i Brede og opmålte de fundne spyd, sværd og spydspidser.
Historiegruppen studerede fortiden, dels gennem lokale informationer og dels gennem litteraturen.
Mangel på Lindetræer
Trægruppen havde store problemer. Det viste sig, at der ikke fandtes lindetræer af den type, som vi havde brug for, nemlig skovlinden uden grene de nederste 18 m, i Danmark. Et medlem, der havde spillet golf med et medlem af hoffet, Greve Stampe, fik gennem ham kontakt til Prins Richard af Berleburg, der måtte meddele, at han ikke havde sådanne træer i sin skov, men han mente, at hans oberstförster nok kunne skaffe en kontakt til et skovdistrikt i Polen. Vi fik denne kontakt og fik afsluttet en aftale om at kunne fælde det nødvendige antal træer.
Alt dette tog nogle år, hvad der viste sig at være gunstigt for projektet, idet vi kunne bruge tiden til at øve os i bearbejdning af almindelig lindetræ, træ, vi fik lokalt fra et medlem. For at få fornemmelse ikke mindst af montagen byggede vi to prøvestykker, et midterstykke på 1.5 m og en stævn med en længde på 4.5 m.
Værkstedgruppen havde studeret datidens værktøjer og gennem et arrangement med Danebods Højskole, fik vi mulighed for at anvende deres smedje til smedning af værktøj. Her smededes også kopier af spyd og sværd.
Der blev løbende skrevet dagbøger og rapporter og optaget fotos og film. Første mandag i hver måned mødtes medlemmerne pa Alsingergården, et vidunderligt mødested, hvor hver gruppe rapporterede om deres aktiviteter.
1994-1999, Bygning af båden
Det fører bestemt for vidt at beskrive de fem år, hvor kopien af Hjortspringbaden blev bygget. Her må I besøge Lindeværftet i Holm, at se filmen om bygningen og få fornemmelse af bådens struktur direkte, hands on.
Byggegruppen mødtes hver tirsdag og torsdag aften, koldt var det sommetider, men arbejdet holdt os
varme. Laugets medlemmer mødtes fortsat første mandag i hver måned på Alsingergården for at
rapportere, ikke blot om bygningen men også om de andre gruppers arbejde.
Søsætning
Endelig, 5. juni 1999 havde vi den officielle søsætning i Dyvig. Vi begav os ned til Dyvig med båden, vi var
iført kopier of jernalderens klædedragter og i spidsen for kortegen vandrede en samling lurblæsere, vi
havde hyret fra Brøstrup.
Ankommen til Dyvig, båden var blevet rullet ned på en vogn, som en lokal maskinfabrik havde skænket os, mødte vi 4000 tilskuere. Der blev holdt nogle taler, et kor iført “præstekløder” istemte en ode og vi satte båden i vandet. Båden blev af en pige, der illustrerede gudinden Nerthus døbt Tilia Alsie, (Tilia er det latinske navn for lindetræ).
Tilia blev sat i vandet, vi padlede frem og tilbage nogle gange (med vekslende held, ingen af os var gode til at holde takten) og endelig trak vi Tilia på land til en fest med vildsvin mm.
Til stede og også om bord havde været en række professorer og museumsinspektører fra hovedstaden. De fik her en enestående oplevelse, nemlig at håndtere Hjortspringbåden direkte, på anden vis end siddende ved et skrivebord.
Afprøvning
Vi have truffet en aftale med Nationalmuseets forskningsafdeling i Roskilde om deres indsats i
afprøvningen. En foreløbig samling testsejladser i 1999 førte til udvikling af paddelteknikken og en
rigtigere placering af styreåren. I år 2000 og i 2001 blev der så foretaget en række sejladser for dels at
bestemme bådens maksimumfart og en sandsynlig udsejlet distance for en dagssejlads. Her havde
Nationalmuseet hyret et mandskab fra en dragebådsklub, der var trænede i paddelteknikken.
Resultatet var en maksimumfart på 8 knob og en sandsynlig udsejlet dagsdistance pa 50 sømil.
Sidstnævnte sandsynliggjorde, at man sagtens kunne sejle fra Nordjylland over Læso til Sverige.
Denne illustrerede, at både af denne type i bronzealderen og i ældre jernalder var et væsentlig led i den nordiske kulturs udbredelse over hele Skandinavien (og Østersøens sydkyst).
Dokumentation
Undervejs under hele byggeperioden førtes dagbøger, der blev skrevet rapporter, fotos og video blev optaget, således at vi ikke blot stod tilbage med en båd men også med en grundig viden om dens fremstilling og dens sejlevner. Alle disse erfaringer er blevet fastholdt i en film, der kan ses på Lindeværftet samt 3 bøger, de to, nemlig “Tanker om Hjortspringfundet og Als i keltisk jernalder” og “Hvad Hånden former er Åndens Spor” er skrevet af og udgivet af lauget og kan erhverves på Lindeværftet, den tredie med titlen “Hjortspring” er skrevet i samarbejde med Nationalmuseet, (vi skrev kapitel 3) og den er udgivet (på engelsk) af Nationalmuseets afdeling i Roskilde.
Hjortspring laug i dag
Lauget har nu levet i 25 år med megen aktivitet. Vi sejler et par gange om året, vi vedligeholder båden og fortæller om den til gæster og vi er begyndt at forme en ny båd, en kopi af en båd fundet i Sverige fra 400 e. Kr.
For at holde lauget levende, det laug der blev stiftet i Svenstrup, omhandlende en båd, fundet i Svenstrup sogn, har vi brug for nyt blod, og hvad er vel mere naturligt end at flere indbyggere fra sognet melder sig ind i lauget og deltager dette givende arbejde. Nu arbejder vi hver tirsdag aften.
Snak med et par af laugets svenstruppere, folk som Sonja og Arne Madsen, John Petersen eller Gunnar Poulsen, alle boende på Ugebjergvej.
Der er intet krav til adresse eller lign. for at være med til denne spændende aktivitet.
Hjortspring laug har til huse på Lindeværftet, Dyvigvej 11 i Holm.
Hjemmeside og aktuelle åbningstider www.hjortspring.dk